Så forlod vi så St. Louis. Inden vi kørte var vi lige henne og kigge på the arch. Den blev bygget som et symbol på alle dem som drog vestpå i starten af det 20 århundrede. De åbnede dog ikke for offentligheden for kl. 9.30, og vi var der allerede kl. 8. Så det blev til et kigger udefra...
Kort efter begav vi os afsted. Ruten idag var en lang tur. Hele 400 km skulle tilbagelægges, og højdepunkter på dette stræk var der ikke mange af. Selve Route 66 er mange steder her i Missouri blevet "væk" eftersom Interstate 44 er lagt lige ovenpå. Så det meste af strækket blev kørt på Interstaten (som er ligesom danske motorveje). Hvad der så undrer mig lidt, er at fartgrænsen her er 70 mph. Det svarer sådan nogenlunde til 100 km/t. Og det er noget af det hurtigste man må køre i USA.
Her i Missouri har de mange drypstenshuler. Blandt andet en, som efter sigende skulle have været hideout for selve Jesse James. Men jeg har i mit liv set temmelig mange drypstenshuler ligesom mine forældre. Så det sprang vi over på dette stræk.
Hvad vi valgte at se idag var Devils Albow. Det er en gammel bro, som krydser en flod (som i gamle var var et farligt sted at sejle). Ved denne bro ligger en lille bar. Den er lidt speciel i og med at mange af de rejsende turister tager et smut forbi. Og kan ejeren overtale damerne til det, efterlader de deres BH der, som så bliver hængt på loftet. Sammen med pengesedler fra forskellige steder i verden. Alt i alt et spøjst sted. Det minder mig en hel del om lille bar "in the middle of nowhere" i Australien, som jeg var på, da jeg rejste der.
Fra vi ankom i Chicago Illinois og indtil nu har landskabet været noget, som vi ville forvente at se i skandinavien. Dvs grønt med mange skove og marker. Her i Missouri er der dog også krydret med en hel del små bjerge. Så det der primært adskiller sig fra Danmark er selvfølgelig alle de amerikanske udseende huse og deres veje. Og ved hver en afkørsel til Interstaten ser man adskellige MacDonalds, Burger King, Wendys, Donut King, Pizza Hut og hvad har vi ellers af Fast Food kæder - Sgu ikke noget at sige til, at amerikanerne er nogle store mennesker!
Det var idag vi stødte ind i turens 2. regnvejr. Ganske kort før vi ankom til hotellet, hvor vi skulle bo, begyndte det at regne. Ikke at det var koldt (det var vel stadigvæk godt over 25 grader), men når man kører i t-shirt og ikke andet - Ja så bliver det lidt koldt. Og sådan nogle regndråber slår altså hårdt på arme og hæder. Så et kort stop blev det til, alt imens vi andt regntøj frem før vi kunne fortsætte. Men selv med regntøj blev vi våde. Det var ikke lige sådan en kort sommerbyge - Men en hæftig sommerregn. Dog lover de noget bedre vejr imorgen.
En af de ande ting, som vi har set mange af undervejs i Illinois og Missouri er kirkegårde. De ligger sådan lidt hist og pist, og er af forskellig størrelse. På billedet ser vi en af de størere. Det en sådan en blanding af små neutrale gravsten til de helt store monumenter.
Alt i alt kan man sige om Illinouis og Missouri, at de er to stater, hvor landskabet er lidt som i skandinavien, hvor der er majsmarker og soyamarker, hvor der ikke er overdrevet meget af den oprindelige Route 66 tilbage. Man kan køre på den - men eftersom den ofte ligger klods op og ned af interstaten - Ja så kan man til tider bare kører på interstaten for at få tilbagelagt nogle kilometer.
Det er ikke sådan, at jeg syntes at disse to stater er spildt. Langt fra. Men landskabet er ikke det der står tilbage, som det der er spændende. Det er motorcyklen, turen og Route 66s specielle seværdigheder.
Imorgen skal vi til Oklahoma (Oklahoma City). Det er også et langt stræk, så her vil der også blive kørsel på interstate. Og vejrudsigten er fornuftig. De ser ikke ud til noget regn overhovedet - Men på den anden side - det gjorde der heller ikke for idag ;-)
DAGENS FACTS.
Afstand: 404 km
Køretid: 8 timer 49 minutter
Temperatur: 25 grader
Vejr: Solskin og regnvejr
Maks. hastighed: 151 Km/t
Gennemsnitsfart: 80,9 km/t