Amarillo, TX - Tucumcari, NM
Dagen i dag var en af de korte. Vi forlod Amarillo ved halv ni tiden
, og havde 250 km til næste stop. Og eftersom meget af den oprindelig Route 66 her i Texas ligger på privat grund (og faktisk bare er en grusvej), blev det interstaten. Dog med et par afstikkere, samt en 30 km. tur på noget af grusvejen.
Vejret da vi startede var ikke varmt. Helt nede omkring 13 grader. Og let skyet. Så jeg startede med alt tøjet på. Og havde det Ok. Allerede efter ca. 10 km. var første stop. Det var ved Cadillac Ranch. Et sted, hvor en eller anden for lang tid siden, syntes det kunne være skægt, at tage 10 cadillacs og begrave med i jorden med snuden nedad. Et lettere syret syn. Bilerne er blevet overmalet så mange gange, at jeg vil tro, at er er mindst 5 cm. maling på hver af dem
.
En halv times tid senere er vi igen på vejen. Men kun kortvarigt. Skyerne i horisonten trækker sammen, og lover ikke lige frem tørvejr. Så under en bro gør vi holdt, og tager regntøj på. Hellere nu end når det først regner. eg har jo oplevet, at når det regner her - Ja så regner det helt vildt!
Vi fortsætter derefter med regntøjet på, og selvfølgelig komme der ingen regn. Tværtimod klarer det op, og pludselig er det solskin fra en skyfri himmel. Et noget hurtigt vejskifte (som jeg ikke klager over).
Vi er nu nået til Midtpoint Cafe i Adrian, Texas. Dette er stedet som er midtvejs på ruten. 1139 mile til både Los Angelse og til Chicago. Her gør vi holdt. Og her tager vi alt regntøj af igen. Temperaturen stiger hurtigt, og jeg vil tro at vi nu allerede er på 25 grader. Men en kop kaffe skal vi have. 
Hvilket en masser andre motorcyklister (på deres Harleyer) også har bestemt sig for. Ud over, at den ligger midtvejs, er den er cafe som mange andre på Route 66. Men klart et besøg værd. Vi er her en lille time, snakker med de andre bikere og et par amerikanere.
Herefter går turen videre. Vi tager nu det før omtalte stræk på grusvej. Og det er nu blevet rigtig varmt. Turen på grusvejen foregår ikke så hurtigt, men hvor er landskabet dog smukt. Det er blevet sådan rigtig western prærie agtigt. Tørt, stort, uden vegetation, skyfrit og ingen huse eller andet i miles omkreds. Som tidligere nævnt var dagen i dag en kort dag. Vi er allerede fremme kl. 14(efter at have sat urerne en time tilbage som følge af skiftet til en ny tidszone. Vi tjekker ind, pakker ud og hviler os. Eller mine forældre hviler sig. Jeg skriver lidt. Om lidt er det poolen. Her er simpelthen varmt.
Dagen i dag har jeg desuden brugt på at tage billeder af alle de forladte bygninger af enhver art. De fasinerer mig lidt. Tænk hvilken historie de rummer, selvom de ikke bruges mere. Se under dagens billeder og dan jere eget indtryk. Jeg syntes stadigvæk det er speielt at tænke på, at der førhen var rigtig mange mennesker der levede og arbejdede langs Route 66. Og det gør man ikke mere...
DAGENS FACTS.
Afstand: 186,3 km
Køretid: 6 timer 1 minut
Temperatur: 35 grader
Vejr: Solskin
Maks. hastighed: 114 Km/t
Gennemsnitsfart: 62,2 km/t