Min historie

I januar 2007 går jeg til lægen. På det tidspunkt har jeg igennem en længere periode haft "stram hud". Specielt på fingerne. Jeg havde en ustyrlig stor lyst til, at brække mine fingre bagover hele tiden. Jeg havde en fornemmelse af, at min hud var for lille.

På samme tidspunkt havde jeg taget omkring 18 kg på på 3 måneder, hvilket jeg havde slået hen med, at jeg nogle måneder tidligere var holdt op med at ryge. Jeg havde tidligere stoppet 2 gange med at ryge i længere perioder, og begge gange havde det medført en vægtstigning på œ-1œ kg. Jeg tænkte derfor ikke nærmere over vægtstigningen, da jeg antog, at det var min tur til at tage på ved rygestop. Denne antagelse burde jeg ikke have taget, og lægen på OUH sagde efterfølgende, at en så stor vægtforøgelse burde have fået mig til at tænke.

Men det var den "stramme hud", som fik mig til lægen. Jeg husker lægen kiggede på mig, og må have siddet med tanken "han er skør". Den første aftale med ham blev derfor, at jeg tog hjem og skulle komme igen senere. Der blev her taget blodprøver, men jeg ved ikke, hvad han tjekkede. Jegf spurgte dengang aldrig om tal.

Omkring marts kommer jeg igen. På det tidspunkt her er der begyndt at komme kuldeskærhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Hukommelsesbesvær har været der længe, men jeg har slået det hen som ubetydeligt eller som aldersrelateret. Ingen af disse symptomer nævner jeg dog for lægen, da jeg endnu ikke er opmærksom på, at det kan have relevans. Alt er jo kommet snigende, og dermed har jeg slået det hen.

Min læge sender mig til neurolog. Jeg får tid hos en sådan 5-6 uger efter. Her kommer jeg, og jeg udfører nogle øvelser (trykke lægens hånd, bevæge begge arme etc). Det tager ca. 5 minutter, hvorefter neurologen henviser mig til neurologisk afdeling på OUH.

Jeg kommer til neuroloigsk omkring september/oktober 2007. Nu er mine symptomer blev tydeligere og flere. Af dem jeg selv er helt klar over er der

• Stram hud
• Kuldeskær. Jeg fryser konstant.
  
• Træthed. Jeg sover pt. 10 timer i døgnet. Normalt sover jeg 6-7 timer
• koncentrationsbesvær
• Ledsmerter
• Kramper.

Neurologen på OUH lytter til mig. Vi snakker en halv times tid, og han sender mig afsted til blodprøver. Dem har jeg løbende fået taget mange af, men jeg aner ikke, hvad de har været for.

Denne gang bliver alt tjekket. Eller det er min antagelse. Aldrig har jeg fyldt så mange glas med blod, som denne gang. 

Der går nu ca 2œ uge. Så ringer denne neurolog. Jeg er nu sidst i oktober og har det faktisk helt ad helvede til. Primært nu er det trætheden. Jeg kommer hjem fra arbejde fredag kl. 16.00, sover til 19.00, står op, laver mad, spiser og falder i søvn på sofaen igen kl. ca. 21. Jeg står på kl. 9 lørdag morgen, og føler overhoevdet ikke, at jeg har sovet. I den weekend kan jeg huske, at jeg sov mere eller mindre hele weekenden.

Men neurologen ringede. Han første spørgsmål var om jeg havde det godt. Ud over ekstrem træthed og kuldeskærhed måtte jeg sige, at det havde jeg. Neurologisk havde han intet at fortælle, men der var et tal, som han syntes var underligt. Min TSH. Den var på dette tidspunkt 117, hvilket kraftigt antyder, at der er noget galt med stofskiftet.

Jeg blev nu overført til afdeling M på OUH. Afdelingen for bla. stofskifte. Jeg fik en tid 3 uger efter. 3 meget lange uger, når jeg nu vidste, hvad det var. Jeg havde jo søgt information på nettet omkring lavt stofskifte, og pludselig var der rigtig meget, som gav mening. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde lavt stofskifte. 

3 uger efter, ny blodprøve (man kan nemlig ikke bruge den, som neurologisk afdeling havde taget. Omstændigt system) og et TSH tal på knap 140 og derefter fik jeg ordineret Eltroxin. 

Selvom jeg allerede dengang fik at vide, at jeg ikke skulle forvente at kunne mærke en forskel før efter 6-8 uger, kan jeg fortsat huske de første dage efter indtagelse af Eltroxin. Det var som at vågne efter 1 år med tømmermænd. Trætheden var væk, jeg frøs ikke, jeg var klar i hovedet og jeg havde det fantastisk. Og jeg havde endnu ikke fuldt virkende stofskifte. 

Efter ca. 3 måneder er jeg ved at være indkørt. TSh ligger omkring 0,5, jeg har det godt og spiser omkring 200 mg Eltroxin om dagen.

Nu kommer der så tidspunktet i året 2009, hvor producentet af Eltroxin GlaxoSmithKline ændrer pillen. Dette er forsøgt tidligere i bla. New Zealand og Holland, hvor konsekvensen har været en pille, som pludselig gav bivrikinger som ved lavt stofskifte.

Jeg oplevede dette. Mange symptomber vender tilbage. Omkring årsskiftet får jeg skiftet til Euthyrox. Igen oplever jeg denne bedre, som da jeg begyndte på Eltroxin.

Indtil efteråret 2011 er det barfe skønt. Men så begynder det hele så småt igen. Denne gang begynder det at irritere mig, så jeg søger information på nettet. Jeg kommer i kontakt med Sonjas stofskifteforum i Norge, får meldt mig ind i to grupper på facebook og søger generelt en masse information rundt omkring.

Jeg købte to bøger, som jeg snart har læst færdigt.

idag (Januar 2012) er jeg lige begyndt på Thyroid fra Glostrup apotek. Jeg er meget positiv pt. for fremtiden og symptomber.