Dag 3
Savannah, Georgia - St. Augustine, Florida
Idag vågnede jeg lidt over 6. Stadigvæk tidligt, men da klart bedre en 5.15. Turen idag går imod St. Augustine syd for Jacksonville i Florida. Det er ca 300 km.
I nyhederne herover har de snakket meget om det dårlige vejr der er i sydstaterne. Der er meget regn - Meget mere end normalt. Regnen ligger nord vest for os - Og den skal blive liggende lidt endnu. Og gerne forsvinde til vi skal på de kanter. Ellers må vi jo revurdere vores rejseplan.
Turen til St. Augustine foregår ned langs kysten. Men der er nu ikke meget at se, så det er primært køreturen og nyde naturen. Idag har vi rundet de 30 grader. Og solen skinner. Og når man så kører iført hjelm, støvler, bukser og jakke, ja så har man det pænt varmt. Faktisk lidt mere end det er fedt.
Vi ankom idag til St. Augustine ved 17 tiden, bliver checked in, får pakket ud og så er det ellers en tur i svømmepølen. Det er længe siden jeg har nydt et bad SÅ meget.
Om aftenen spiste vi på en restaurant lige ved siden af. Øster smagte jeg for første gang i mit liv. Med et køligt glas hvidvin var det bare perfekt.
Efterfølgende røg vi ned i baren, hvor vi mødte en del lokale på motorcykler. En af dem på en Suzuki et eller andet SV agtigt. Den kostede så den nette sum af 9000$. Jeg vil også bo i USA!
Noget helt andet er, at ingen her i Florida kører med hjelm. Eller andet sikkerhedstøj for den sags skyld. Spurgte en af dem hvorfor. Svaret var ganske enkelt: Har du en forsikring behøver du ingen hjelm. Og i din varme her er det tæt på at være meget fristende...
|