Dag 18
Sidste dag på Harley.
Det blev til en kort køretur ad Sunset Boulevard og igennem Beverly Hills og Hollywood.
Der var ikke noget bestemt der skulle ses - Der var kun en kort pause en ved Starbuck Cafe. En ting der dog undrer mig i en storby som Los Angeles er den måde, som de håndterer deres elledninger. De er kablet i i lygtepæle, og hvert hus får strøm via en lus på ledningerne. Det er altså i mine øjne noget gammeldags - Men hvad ved jeg om det ....
Herefter gik det imod Eaglerider, hvor maskinerne skulle afleveres. Og her havde vi så en længere diskution vedr afregningen. Vi havde dobbeltsikret os i Chicago, at vi havde Free Mileage - Altså at vi betalte 33$ per dag i stedet for 0,33$ per mile.
0,33$ per mile er knap 1500$. 33$ per dag er knap 700$.
Efter en times tid snakken frem og tilbage endte det med, at en eller anden kom stormende ud fra kontoret bagved og sagde "Lad være at gøre noget. De skal betale 33$ per dag". Jeg tror, at de havde fundet en kopi af den kontrakt, som vi havde med dem.
Ellers har turen været uden nogen former for uheld eller ting der kunne drille os.
Så alt i alt - En rigtig dejlig og smuk tur over USA.
|