Person C
Det er onsdag d. 3.december 2003. Jeg har en tid hos lægen,
fordi jeg er så træt, så træt, og nu ikke længere kan overse det. Skriver en
lap med det, der er i vejen, for det er så rodet og diffust. hovedpine, øm i
kroppen, træt, kan ikke komme op ad trappen. (Jeg kunne have tilføjet: Udebleven menses, voldsomt hårtab, meget tør
hud, konstant rindende øjne, kraftig vægtøgning, dårlig koncentration...men det
forbandt jeg ikke med sygdom.)
Jeg skal til examen på uni 8 dage senere og har faktisk
travlt! Lægen lytter, udfylder formularen til blodprøver og sender mig på
laboratoriet. De lukker kl 14, gør det bare i dag, siger hun.
Jeg går til blodprøve og hjem. Har travlt, men MÅ lige hvile
lidt...zzz...det sker næsten hver dag. Jeg når ikke længere eftermiddagsforelæsninger,
for jeg falder i søvn inden.
Da jeg vågner, står lægens tlf nr på nummerviseren, og jeg
bliver helt skrækslagen. Læger ringer ikke hjem til folk?!
Øjeblikket efter ringer den igen, og hun siger kort, at den
er helt gal, og at jeg skal tage på sygehuset, hun har ringet og adviseret dem.
Jeg ved ikke engang, hvor skjoldbruskkirtlen sidder eller hvad den laver...
Om aftenen ligger jeg i min hospitalsseng og glor op i
loftet, mens ordene svirrer rundt i hovedet. Jeg nåede at gribe leksikon med
hjemmefra før indlæggelsen og ligger og læser det igen og igen om Thyreoidea.
Og TSH på 102 og T4, der ikke kan måles, så lavt er det. Hjerteenzymer,
levertal osv...alt er galt.
Om 3-6 mdr er du frisk igen, sagde lægen. Bare en lille
pille hver dag, og du vil aldrig mærke mere til det.
Ja, man fristes jo til at more sig her i 2012, hvor jeg
stadig mærker en hel del til det, trods 4 forskellige slags små piller.
Eltroxin, Euthyrox, Ny Eltroxin, Goldshields Eltroxin.
Efter indlæggelsen blev jeg for alvor syg. Det var som om
jeg kunne give slip nu. Jeg kunne absolut intet, kunne ikke vaske mit eget hår,
åbne dåser, kartoner og glas. Glemte samtlige koder til bank, netsteder osv.
Forlagde alting alle vegne. Prøvede at åbne postkassen med gadedørsnøglen, ville
rense ovnen med lightergas (dåsen lignede), ville desinficere termometer med
wc-rens (flasken lignede) osv osv. Mit sprog blev også sjovt, jeg sagde ord,
der lignede, men ikke var de rigtige. Hvis ikke det var så fortvivlet, havde
det været sjovt.
Medicinen blev forsigtigt opdoseret, menses kom tilbage,
håret kom tilbage, hudens fugtighed kom tilbage, men jeg var stadig træt og øm
og uhyggeligt ligeglad. Jeg var ikke længere den samme. Det sociale liv kom
ikke tilbage. Uddannelsen blev skippet, jeg kunne ikke koncentrere mig.
Hospitalet udskrev mig med bemærkningen: Vi ser desværre af og til nogen, der
bliver ved med at være trætte. Egen læge hjalp med at søge fleksjob, og det
gik igennem på under et år. Arbejde 4 timer pr dag, kontorarbejde, hjem og
sove. Resten af dagen bare træt. Virkelig ikke spændende at være gift med
heller...man undviger alle tiltag til noget, der koster energi og løber
efterhånden tør for undskyldninger, orker bare ikke. Min symptomer gik aldrig
helt væk.
Jeg startede på Thyreoid d. 17. april 2012. Havde læst mig til det hele, og recepten fik jeg hos en privatpraktiserende læge. Han vidste desværre heller ikke så meget, som jeg havde håbet. Men jeg fik recepten. Startede ud med en kold tyrker på den gamle syntetiske medicin. Der fik jeg 825 mikrogram engelsk Eltroxin ugtl. som jeg tog det sidste af d. 16. april.
Uge 1 60 mg Thyreoid om morgenen og kaffe latte efter
30 min. Synes ret hurtigt, jeg er lidt mere klar i hovedet, men ved ikke om det
er ønsketænkning. På 6. dagen begynder alle for-lavt-stofskifte symptomerne.
Ømme muskler, ondt i hænder og fødder, langsom tænkning.
Uge 2 120 mg Thyreoid, 90 mg morgen og 30 mg efter 5-6 t. Blodprøve (taget på 14. dagen): TSH: 0,678 T4: 61 (ref: 60-140) T3: 1,59 (ref: 1,1-2,5) T4 frit: 10,2 (ref:12-21) T3 frit: 4,1 (ref: 3,9-6,8) Har det bedre, går på arbejde igen. Mangler koncentration ret længe ad gangen. Kan ikke længere sove til middag, som jeg har gjort siden 2003. Men er træt.
Uge 3 Føler mig rigtigt syg, træt og øm, går på stikkende knogler i stedet for fødder, musklerne er for stramme og hænderne gør bare ondt. Manglende koncentration, falder i staver hele tiden. Lys og lyd er voldsomt påtrængende. Tinnitus forværret. Melder mig syg igen. Har været på 120 mg i 10 dage, stiger til 150 mg. Smerterne forsvinder lige så stille. Er nu på 27. dagen. Men efter 4 dage på 150 mg vågner jeg med ildebefindende, stærk varmefølelse og voldsom puls. Bliver forskrækket.
Uge 4 Thyreoid sat ned til 125 mg. Går på arbejde igen. Starter dagen med blodprøver. Svaret er: TSH: 0.277 T4: 67 (ref: 60-140) T3: 1.76 (ref: 1,1-2,5) T4, frit: 10.6 (ref:12-21) T3, frit: 4.4 (ref: 3,9-6,8)
Uge 5 Føler mig stadig overdoseret, snurrende i hovedet og sitren i krop og lidt nervøs. Temmelig træt, men sover bedre og bedre om natten (kan evt skyldes, at jeg har startet indtag af Melatonin nogle uger tidligere eller begge dele). Meget væske i kroppen om morgenen, ømme hænder og fødder. Det er svært, fordi nogle af disse ting HAR været forsvundet i starten af Thyreoid-perioden. Går ned på 120 mg igen nogle dage, derefter tilbage på 125 mg. Har skaffet begge bøtter fra Glostrup, både 125 mg og 60 mg. Tager medicinen x2 dagligt.
Uge 6 NU er det godt! Sover generelt fantastisk efter en del år med dårlig søvn. Føler mig godt tilpas, når jeg vågner. Ikke alle symptomer er borte (stadig ømme fødder og symptomer på for lavt stofskifte i musklerne), men jeg føler mig meget klar i hjernen, og har en del mere energi. Jeg er ikke længere tung hele eftermiddagen, men skal stadig passe på ikke at forbruge løs af energien, bliver nemt lidt sitrende. Stadig på 125 mg, afventer blodprøve. Håber, at en lille kommende øgning kan fjerne de meget ømme fødder.
Uge 7 Får lavt blodprøve inden øgningen: TSH: 0.678 T4: 61 (ref: 60-140) T3: 1.59 (ref: 1,1-2,5) T4, frit: 9.7 (ref:12-21) T3, frit: 4.0 (ref: 3,9-6,8) Som det ses, er værdierne faldet lidt, men de viser altså, som de er på ca 120-125 mg Thyreoid dgl. Jeg prøver at øge dosis, da jeg fortsat er træt og har ømme hænder og fødder. Tilføjer 15 mg inden sengetid (under tungen er bedst)
Uge 8 Har været på 140 mg i 5 dage, da jeg vågner med galopperende puls og storsvedende. Står op og køler af, måler pulsen til 88 har længe haft lav puls og lavt blodtryk, så det er markant for højt. Fastholder dosen ngole dage yderligere, ændrer sammensætningen ved at prøve at lægge de 15 mg på om morgenen eller om eftermiddagen, men føler mig generelt lidt nervøs og i sitrende tilstand særligt om eftermiddagen. Går tilbage til 125 mg (2x62,5) dgl. Og beslutter at sætte 15 mg på nogle gange om ugen og se, hvordan det går.
Slutning:
Min konklusion er, at jeg generelt har det bedre på alle måder. Jeg er begyndt at motionere så småt igen, tæller atter kalorier (som jeg skal have væsentligt færre af for at tabe det halve af andre). Den store, RIGTIGT store gevinst er, at jeg føler mig mentalt meget klarere, min hukommelse er bedre, min koncentration er øget, og jeg har flere kræfter. Jeg var 47 år, da jeg fik sygdommen konstateret (da havde jeg haft den et stykke tid men en uduelig læge havde ikke opdaget den), og jeg er 9,5 år ældre nu, så der er nogle aldersændringer, som en ikke-syg osse ville have (lidt træt og slidt generelt), og de skal selvfølgelig trækkes fra. Men jeg kommer aldrig til at fortryde mit skift til den naturlige stofskiftemedicin, som jeg ved et tilfælde læste om på nettet, og som jeg helt selv (som efterhånden en del andre) har foranlediget, at jeg nu får.
|
