Dagbog ved skifte
Dag 3.
De sidste 2 nætter har jeg sovet skide godt. Det er længe siden, at jeg ikke har haft svært ved at sove.
Jeg fryser ikke mere. Snarere tværtimod, men det kan hænge sammen med, at jeg har rigeligt med tøj på :D
Mine fingre er fortsat ømme, men slet ikke som for 2 dage siden. Og på en mere positiv måde. Det er altid mit første symptom. Og det sidste der forsvinder.
Jeg har ikke haft den der store sult de sidste to aftener. Den har ellers fulgt mig et par måneder nu.
Vægten er faldet lidt. Det kan nu bare være tilfældigheder.
Nu skal løb testes imorgen - jeg er særdeles positiv :)
Dag 6. Jeg fik igår løbet 8 km (3. etape af fynske mediers etapemaraton). Efter i 2-3 måneder, hvor min krop har gjort ondt efter 300-400 meters løb, fik jeg løbet alle 8 km igår. Jeg løb dem i 5.06/km. For bare 1œ uge siden var 8 km løb meget svært og tiden var nærmere 5.40/km.
Dette er en særdeles positiv ting!
Ellers kan jeg kun sige, at det fortsat går den rigtige vej. Søvnbehovet er nede omkring det, som det plejer at være, hvilket er 6-7 timer om natten.
Jeg fryser ikke mere. Snarere tværtimod. Og det er rigtig dejligt.
Hjernen, tankevirksomheden og koncentrationen er tilbage. Også rigtig dejligt.
Vægten er uændret, men den skal nok komme tilbage til der, hvor den var før nytår (jeg har taget ca 4 kg på i Januar).
Dag 7 Idag oplever jeg en sitret og summen i kroppen. Lidt som om, den ikke kan finde ro. Men jeg synes, at jeg har læst, at det er en reaktion, som er forventelig i omstillingsperioden? Det er ikke ubehageligt - Bare en "sjov" fornemmelse. Som alt i kroppen kører lidt hurtigt :)
Dag 8. Første dag, hvor jeg ikke synes, det er blevet bedre. Snarere tværtimod.
Jeg har nu en fornemmelse af, at jeg er ved at blive syg. Jeg er lidt øm i min krop, som ved influenzaagtigt tilstand. En helt anden ømhed end alt det andet. Well - mon ikke lidt søvn fikser den.
Og så synes jeg, at jeg er noget emotionel idag. Min datter sidder og ser "Mille" (den der danske børneserie, hvor hendes veninde i første afsnit dør i trafikken), og jeg sidder sgu med tårerne i øjnene ... Det er nu ikke lige helt normalt mig. Er det normalt for forløbet her?
Her kom et svar til denne dag
Det er helt normalt at man først får en lille "optur" hvorefter man får en lille "nedtur" og kan føle sig influenzaagtig. Denne nedtur er for de fleste af en kortere varighed, hvorefter det langsomt går bedre. Hold ud Michael, det er en helt normal reaktion, når man starter på thyroid.Det kan være voldsomt for kroppen ligepludselig at få alle de hormoner, som den har manglet, måske i lang tid. Det tager tid at få kroppen i balance igen. Den såkaldt optur skyldes ofte at kroppen får et "kick" ved at få T3 tilført direkte. Husk at være god ved din krop i denne periode, det har den brug for, da den lige pt er på overarbejde med at finde balancen. Pas på ikke at overtræne og minimer alle former for stimulancer, da binyrerne let kan blive overbelastede.fortsat pøj pøj ;-)
Dag 10. I nat havde jeg svært ved at sove. Om det skyldes noget, ved jeg ikke, men jeg lå indtil 02.47 (som jeg husker).
Op igen 07.10 - og jeg er faktisk ikke ret træt idag.
Kroppen sitre lidt i dag, men ikke så meget som for en del dage siden.
Overkrop er øm efter håndbold tirsdag, men det føles præcis, som når man virkelig har brugt sin krop. På den gode måde. Så jeg ved ikke om det har noget at sige.
Humøret er bedre end længe. Småangst/depressiv er helt væk. Jeg fryser slet ikke mere. Det er kun fingerne, som fortsat lider i denne kulde. Det er så også det første og det sidste symptom som kommer og går.
Dag 11 Igår var jeg til fest. Jeg har aldrig nogensinde sådan fået tømmermænd. Jeg har kunne drikke, og alligevel stå op næste dag og få udført en del. Endda kunne dyrke motion. En del af mine venner synes det er pænt uretfærdigt :D Anyway - for første gang i årevis vågnede jeg ikke kl. 07.30, som jeg ellers gør efter en fest. Jeg sov til 09.30. Og jeg har sovet godt. Og jeg har ikke antydningen af tømmermænd. Jeg har det bedre end jeg længe kan huske efter en fest.
Dag 13. Dette er den første mandag i lang tid, hvor jeg ikke er stået op med en udtalt træthed i krop og sjæl. At jeg så ikke kan tage mig sammen her på arbejdet, er en anden sag - jeg gider bare ikke idag :D Stod og tænkte her til morgen, da jeg startede bilen, at det med -12 grader var underligt, at jeg ikke frøs helt vildt. Det plejer jeg jo :) Og jeg har det seneste års tid haft en krop, som kløede meget. Det har den ikke gjort de sidste 5-6 dage.
Dag ... Ja, jeg har ikke helt styr på det. En måneds tid. Jeg er helt skiftet til Thyreoid. Jeg spiser 2œ x 125 fordelt over 1x125 om morgenen (tom mave - en time før mad), 1x125 en times tid før frokost og œx125 sidste på eftermiddagen.
Jeg skal ikke tage det efter 19-20 stykker. Så kan jeg ikke sove om natten :)
Søvn er helt og aldeles tilbage til normalen (for mig). 6 timer om natten.
Varmen har jeg rigeligt af. Eller jeg klæder mig på, som da jeg frøs konstant :P
Eneste symptom er mine hænder - det er altid det sidste der forsvinder, så jeg er meget fortrøstningsfuld.
Ellers oplever jeg faktisk ikke meget mere. Sitren er væk, hvilket faktisk var det eneste jeg synes var slemt. Eller underligt.
I det hele taget føler jeg mig meget mere "klar" og på. Frisk og "opladet". Klar til at lave motion (eller bare lave noget). Det der småked, depressive noget er væk. Det er faktisk lidt som at blive sådan helt sorgløs, og bare nyde livet :)
Dag 35.
Har været på Thyreoid alene i 10 dages tid nu. Sidste symptom med hænderne er på kraftig retræte.
Jeg er nu på 1x125 morgen, 1x125 middag og 1x62,5 eftermiddag.
Fornemmelsen af at alt er med igen er rigtig dejlig. Boblen omkring hjernen er væk, hukommelsen er klar, varmen i kroppen, behovet for søvn er kraftigt reduceret, vægten på vej ned, ikke mere ledsmerte eller muskelsmerte - generelt er det meget positivt at mærke den kæmpe forskel fra før til nu. Selvom det før måske i enkeltstående tilfælde ikke var meget, var de samlede ting stort.
|
